top of page

Om powerwalk træningen

 

Powerwalk er en skånsom, men effektiv motionsform! 

Powerwalking forbedrer konditionen, forbrænder fedt, giver masser af energi og samtidig får du frisk luft og oplevelser på vores ture i kommunens smukke natur. Vi træner sommer og vinter i ferier og på fridage – tre gange om ugen: tirsdag, torsdag og søndag. Vi anbefaler, at du også træner tre gange om ugen. Enten med dit hold eller på egen hånd, hvis du er forhindret i at deltage i den planlagte træning. Du får pulsen op, kommer i godt humør og i super form, hvis du følger vores hold.

 

Vi træner hele kroppen

Powerwalk-holdet vil møde varieret træning på turene, fx intervaller, trappe- og bakketræning, tempogang og styrkeøvelser, Tirsdag aften tilbyder vi desuden coretræning for vores gåhold efter vi har været ud at gå. Vi træner efter et træningsprogram, der gør vores gåhold stærke, så vi undgår skader.

Vi træner i alt 3 ½ time om ugen og går omkring 20-24 km på de tre træningspas. Vi går i højt tempo på to hold i lidt forskelligt tempo: det ene går +5 km/t, det andet +6 km/t.

 

Powerwalk-holdet har en lukket gruppe på Facebook, hvor du får aktuelle informationer og hvor vi kan holde hinanden til ilden og dele vores oplevelser.

 

Hvor og hvornår
Mødestedet er om søndagen altid ved Furesøbad, om vinteren om tirsdagen ved Farum Kulturhus og om torsdagen ved Stien Kultur og aktivitetscenter, hvor vi har fælles opvarmning og træner samtidig med løbeholdene. Tirsdag og torsdag kl. 18-19 og søndag kl. 9:30-11. Her møder du en eller flere trænere, der står for dagens tekniktræning og gåtur. Om tirsdagen er der fokus på alsidig træning. Vi arbejder med kondition, styrke, balance og stabilitet. Om torsdagen er der fokus på tempo og intervaller, og om søndagen sørger vi for at få kilometer i benene.

 

Et nyt tiltag er Onsdags-turen, som er en formiddagstur. Vi mødes et sted i Furesø hver onsdag kl. 10.15 og går en tur. Vi går som regel omkring 10 km med tempo 5,5+ km/t og hvis vejret er til det, spiser vi en madpakke sammen bagefter. Vi går i al slags vejr og året rundt. Du kan se, hvor ugens tur går hen på Facebook (Furesø Løbeklub – Powerwalk) og tilmelde dig her. Vil du vide mere, så kontakt Vibeke Storch, mobil: 61713382 eller storch@fasttvnet.dk.

Påklædning
Det er vigtigt, at du har egnede sko på. Vi anbefaler gode løbesko med en stødabsorberende sål. Find også det bløde, svedtransporterende sportstøj tøj frem! Hvis du ikke allerede har løbetøj, så overvej som et minimum at investere i et par løbebukser, der giver dig god bevægelighed.

Medlemskab
Man skal melde sig ind i løbeklubben og betale kontingent for at være med på holdet.


Trænere på holdene er: Henrik Juel, Janne Dalhus, Sonja Vinkler, Vibeke Storch og Susanne Korsholm.

bottom of page